ÅRHUS STIFTSTIDENDE: EN LEJLIGHED – TO GANGE HAMLET

Kunst er for alle mennesker og er ikke kun forbeholdt fine mennesker i København. Det er en af de fineste former for kommunikation, fordi den både bruger ordene, men også pausen og det usigelige. Det kan forstås af alle. Det, at tage kunsten ud i en lejlighed, giver intimitet, mener Thure Lindhardt, der sammen med Chadi Abdul-Karim spiller Hamlet i private hjem i Gellerup under festivalen Eutopia 2017.