COMMUNITY PLAY

Borgerinddragende Teater

Hvad er et Community Play?

I et Community Play står almindelige mennesker på scenen som skuespillere og medskabere. Formålet er at give stemme til borgergrupper, som sjældent selv kommer til orde på scenen og i offentligheden generelt. Nøgleordene for formatet er det levende møde og borgerinddragelse. En drivkraft for en ny, dybere forståelse mellem mennesker på trods af deres forskelligheder. Teatret bliver en samlende, udvidende og udforskende kraft.

Gennem et intenst forløb iscenesættes borgernes historier, tanker, drømme og håb i professionelle scenekunstneriske rammer. De professionelle giver vejledning, udfordringer og opmuntring til deltagerne til at fordybe sig i teatrets forunderlige verden. Deres fortællinger dramatiseres og transformeres til unikke sceniske billeder, der balancerer mellem virkelighed og fiktion. Som sådan er de ikke kun skuespillere i konventionel forstand, men bringer også en flig af deres verden ind på scenen. Styrken ved sådanne forestillinger ligger i, at det er disse “tilfældige mennesker”, der står på scenen sammen.

Community Play er borgerinddragende, lokalt involverende teater, der fremmer mangfoldighed i repræsentation, fortællinger og oplevelser. Alle bliver en værdifuld ressource Og alle får noget med sig, der udspringer af teatrets magi – en tro på sig selv, bevidstheden om, at der er brug for dem, og at deres tilstedeværelse bidrager til et fællesskab, hvor alle har mulighed for at vokse individuelt og som en del af en gruppe.

Community Play åbner op for en verden af empati, tolerance og gensidig forståelse og skaber en dyb forbindelse mellem publikum og de optrædende. Det er et arbejde med teatrets ædleste mål: at løfte i flok. Community Play har magten til at forandre dem, der deltager i projektet. Deltagerne vil opdage helt nye og skjulte ressourcer i sig selv, mens publikum får indblik i, hvordan verden fremstår fra et helt andet perspektiv end deres eget.

Læs Pressen om Community Play

“EUTOPIA er en drøm om at skabe et

smukt sted – for alle”

Brigitte Christensen – Kunstnerisk leder