GELLERUPSCENEN GENOPSTÅR UNDER EUTOPIA 2017

Det er kun fem måneder siden, at der blev sagt farvel til A-toget (tidligere Gellerupscenen), efter det i et par år havde fungeret som et livligt hjem for Cirkus Tværs og lagt hus til mange spændende kulturelle arrangementer.

Nu genopstår den gamle scene endnu engang. Denne gang i forbindelse med Kulturhovedstadens projekt i Gellerup, som har fået navnet EUTOPIA, der på græsk betyder et smuk og dejligt sted. Det er planen, at scenen skal blive et levende kultursted i forbindelse med Kulturhovedstad 2017, hvor Gellerup og Toveshøj skal være vært for et fuldmånearrangement i juli måned.