P1 EFTERMIDDAG: INTERVIEW MED BRIGITTE CHRISTENSEN

I Gellerup i det vestlige Aarhus bor mere end 80 nationaliteter side om side. I morgen begynder en multikulturel festival, der har til formål at skabe personlige møder gennem kunst og kultur. Der er masketeater, komik, dans, debat, musik og meget mere på programmet. Men festivalen vil også tage fat i de udfordringer, der er i Europa i dag – og i Gellerup, hvor banden Loyal to Familia er ved at gøre sit indtog. Blandt andet derfor har politiet indført visitationszoner i området, og det har gjort mange borgere utrygge. P1 Eftermiddag taler med den kunstneriske leder af EUTOPIA om, hvad kunst kan som visitationszoner ikke kan.