DISPLACEMENT

1. maj 2017 kl. 19:30 på EUTOPIA Stage

Forestilling og artist talk

Vores identitet og vores livshistorie er alt det, der var før lige nu. Minder, dufte, farver, lyde; alt det, der kan sanses. Vores tanke, vores sjæl, vores krop. Nostalgien om det land, der er dit, når du tvungent lever langt væk. Når det, der er SO FARAWAY hele tiden er SO NEAR.

Under den samlede titel SO FARAWAY, SO NEAR præsenterer EUTOPIA i maj to danseforestillinger, som handler om den “flygtede krop” og historierne bag.

Om forestillingen

Konteksten for den syriske danser og koreograf Mithkal Alzghairs prisvindende forestilling er krig, migration og revolution. I Displacement sætter han spørgsmålstegn ved sin identitet og sin arv i relation til livet i eksil. Resultatet er et stærkt kropsligt udtryk, der behandler de modstridende følelser, der eksisterer i håbet. Håbet om at undslippe, om at flygte sat overfor den usikkerhed og den uro det er at vide, at det bliver umuligt at vende tilbage. Mithkal Alzghairs vil definere den ”syriske krops” identitet. Den krop, der er funderet på en arv, der både er traditionel, levet og konstrueret men som i øjeblikket bliver påvirket af politiske, sociale, militære og religiøse forhold.

Displacement er en triooptræden, hvor Mithkal Alzghair sammen med to andre dansere viser, hvordan Syriens virkelighed, der er fyldt med konflikter, skaber et håb om frihed. En frihed, de ikke kan nå, fordi det syriske folk er fanget i krydsilden mellem afgang og ankomst – de er bare der midt imellem.

Efter forestillingen den 1.maj er der artist talk med Mithkal Alzghair, hvor publikum får endnu større indsigt i den syriske danser og koreografs fortælling.

Om Mithkal Alzghair

Mithkal Alzghair er en syriskfødt danser og koreograf. Han har studeret både i østen og i vesten. Først i Syrien på Higher Institute of Dramatic Art in Damascus og efterfølgende i Frankrig på The National Choreographic Centre of Montpellier.

Mithkal Alzghair har danset under en række forskellige koreografer. Senest har han samarbejdet med det italienske kompagni In-Occula om det europæiske projekt CRACK.

*      *      *

Koreografi: Mithkal Alzghair

Dansere: Farah, Shamil Taskin, Mithkal Alzghair

Dramaturgiske råd: Thibaut Kaiser

Co-produktion: Godsbanen i Aarhus, Musée de la danse – Centre chorégraphique de Rennes Et De Bretagne, AFAC, Les Treize Arches-Scène Conventionnée de Brive

Med støtte fra: Centre Nationale de la Danse – Pantin, Francem Studio Le Regard du Cygne, Théâtre Louis Aragon, Scéne Conventionnée Danse de Tremblay-en-France.

Mad fra Smag à la Gellerup

Det er muligt, før forestillingen fra kl.16 på pladsen ovenover EUTOPIA Stage, at nyde et anderledes måltid. Smag á la Gellerup byder på madboder fra flere lande i en hyggelig 1.maj atmosfære. Så kom i god tid, og slip for at lave aftensmad.

Vil du læse hvad pressen skrev om Displacement?

“EUTOPIA er en drøm om at skabe et

smukt sted – for alle”

Brigitte Christensen – Kunstnerisk leder